Borgerne tager magten..

Indtil 1789 var den franske befolkning inddelt i 3 stænder. Førstestand var kirkens øverste; biskopper og præster. Andenstand var adelsfamilierne og Trediestand var langt den største.


Førstestand var kirkens folk og de mest fornemme boede nær slottet i Versailles.


Andenstand havde mange rettigheder; skattefrihed, ret til at bære våben og jagtret. Mange adelsfolk boede på slotte rundt i Frankrig og forlangte hårdt arbejde af bønderne og opkrævede skatter af bønderne. De fineste ville dog bo nær kongen i Versailles og levede i en luxus, der lignede kongens liv. Mange adelsmænd var ansat i statens tjeneste.


Trediestand var den største og udgjorde 95% procent af befolkningen.
Der var nogle rige borgere og bønder, men langt de fleste levede i fattigdom trods hårdt arbejde. Men hverken de rigere borgere eller de fattige havde rettigheder og ingen kunne få stillinger i statens tjeneste.

Stottet i Versailles er enormt og stod færdig i 1682. "Solkongen" Ludvig d. 14 boede her til sin død i 1715. De efterfølgende konger Ludvig d. 15 og Ludwig d. 16 og dronning Marie-Antionette boede også på slottet, men foretrak også at bo på de "mindre" slotte i parken; Grand Trianon og Petit Trianon. Disse var på størrelse som store danske herregårde og slotte. Parken er enorm og i de store kanaler holdt kongen mange fester på vandet. Også søslag blev arrangeret som underholdning for kongen og de indbudte gæster fra første- og andenstand. I en skov i parken byggedes en bondelandsby, hvor dronningen kunne lege bondepige. I tiden op til 1789 var adelen således forhadt af både de rige og de fattige borgere, bønder og af de fattigste præster. 

Folk i Paris kom i åbent oprør og 9. juli 1789 stormede borgerne Bastillen. Bastillen var et gammelt skummelt slot, som brugtes som fængsel. Det lykkedes den rasende folkemængde at indtage fæstningen og sætte ild til den. Fattige og sultne borgere trængte ind i rige borgeres huse og stjal penge og mad. Den 5. oktober samme år styrede store flokke af kvinder igennem gaderne under råbene "giv os brød". Kvindetoget drog de 30 km. fra Paris til Versailles og forlangte, at kongen skulle love "brød til alle" og at kongefamilien skulle flytte fra det luxusiøse slot ind til Paris. Trediestand havde taget magten. 

Den franske revolution er i gang og overalt i landet er der oprør. Mange adelsfolk flygter ud af landet og andre gemmer sig på mindre landsteder. I Rædselsperioden blev mange adelige arresteret og efter en meget kort dom henrettet i Guillotinen. Under slogan LIGHED, FRIHED og BRODERSKAB ønskede man en ny grundlov som skulle fastslå, at borgerne/bønderne skulle lede landet. 


Samfundet skulle bygge på menneskerettigheder. Alle var født lige og stænderne skulle afskaffes. Kongens enevældige magt skulle afskaffes og han mistede rettigheder til den nye Nationalforsamling.

Revolutionen, det nye samfund og rædselsperioden.

Frankrig og England var Europas stormagter. Tyskland var opdelt i små tyske stater, men kongeriget Danmark-Norge var en ikke ubetydelig stat. Det var en stor søfatsnation, med en stor flåde. Mod øst lå det store Østrig-Ungarn, Rusland og Det Osmanniske Rige.


Østrig-Ungarn ønsker at støtte kongedømmet i Frankrig og i 1792 går Frankrig i krig mod Østrig-Ungarn.

I 1791 var kongen stadig landets øverste, men i realiteten var det Nationalforsamlingen og de rigeste af borgeren der havde magten. Kongefamilien boede i et hjørne af det forfaldne slot Tuillerierne midt i Paris. Ved hjælp af en svensk adelsmand (dronningens elsker!) lykkedes det kongefamilien at flygte ud af byen. Kongen forklædt som kammertjener og dronningen som en finere borger med kronprinsen i pigetøj. Målet var at komme ud af landet og søge hjælp hos kongetro i udlandet. I en lille by bliver kongen genkendt af en embedsmand, der havde set kongen ved en fest i Paris. Familie bliver arresteret og ført til Paris.

Senere overføres kongefamilien til Templetårnet, der fungerede som fængsel. I Temple bliver kongefamiliens tre medlemmer sat i hvert sit fængsel. Kongen bliver henrettet 14. januar 1793 ved halshugning. Dronningen bliver halshugget i oktober samme år. Kronprinsen bliver i fængslet opdraget af et ægtepar, der har til opgave at hjernevaske ham til at blive "borger" og foragte sin kongelige familie. Kronprinsens skæbne er (den dag i dag 2010) uvis. hvad der skete ham er usikker (overlevede han og hjulpet til udlandet ? Døde han i fængslet ?)
Revolutionen udviklede sig til et Rædselsregime. Venner blev fjender og ingen kunne føle sig tryg. Magtbegær, spionage, entriger og uenighed om hvilken linje, der skulle følges - førte til at mange ikke havde tillid til sine egne.

Revolutionen havde mange ledere, men de mest fremtrædende var:


La Fayette (1757-34) var officer og adelsmand og deltog i den amerikanske frihedskrig, og var meget optaget af, at overføre de amerikanske frihedsbegreber til Frankrig. Han var tilhænger af kongedømmet, men ville afskaffe enevælden og måtte flygte til Østrig-Ungarn under revolutionen. Han vendte tilbage til Frankrig og blev politiker.


Marat (1743-93) var læge, men brugte mest tid på, at ophidse borgerne til revolution. Det gjorde han igennem sin egen avis. Han led af en hudsygdom, der krævede, at han tog lange bade. Han arbejdede derfor i badet, hvor han skrev artikler og breve. Han var en hård hund, der skåndselsløst ønskede at udrydde alle revolutionenes fjender. Han blev myrdet i badekaret af Charlotte Corday, der udgav sig for at være tilhænger.


Danton (1759-94) var advokat og ven med Marat. Han var fortaler for den hårde linje og stod i spidsen for domstolene under revolutionen. Han blev dog tvivlende overfor, at samfundet udviklede sig i den rigtige retning, men blev selv arresteret og dømt til halshugning for forræderi.


Robespierre (1758-94) var den reelle hersker under Rædselsregimet. Han talte de fattiges sag, og havde store tanker om idealerne (respektere de svage, retfærdighed mod alle mennesker). Men overfor anderledes tænkende havde han ingen nåde og han så fjender overalt. Han blev selv dømt til døden og med hans henrettelse betegnes Den Franske Revolution for slut (for denne gang...).

Ludvig d. 16 (1754-93) blev enevældig konge som 19 årig. 4 år tidligere var han blevet gift med Marie Antoinette. Han var en usikker og svag, men folket havde oprindelig ingen krav om, at han skulle afsættes, og han ønskede at følge folkets krav om at flytte til Paris. Henrettet 21. januar 1793.


Marie Antoinette (1755-93) blev ved et fornuftsægteskab gift med L. d. 16 som 14 årig og dronning som 18 årig. Hun var fra Østrig-Ungarn og var af den årsag meget upopulær. Hendes luxiøse vaner og det overdådige liv gjorde det ikke bedre. Til tider trak hun sig tilbage til en bondeidyl og legede bondekone sammen med hendes hofdamer. Hun blev halshugget oktober 1793.


Kongeparret fik 4 børn, men tre var svagelige og døde som små. Ludvig blev kronprins (som kommende Ludvig d. 17). Hans skæbne efter opholdet i Temple er ukendt.


I det nye samfund skulle meget forandres. Der blev indført en ny kalender med 12 måneder, hver med 3 uger med 10 dage. 10.dagens skulle være fridag for at hylde nationen og revolutionen. Efter ca. 10 år genindførte man den gamle kalender.