lørdag den 4. december 2010




Fredag d. 10. december har vi sidste timer i år. Det foregår ved en lille "examen" / quiz. Alle bør forberede sig på nettet her til den store quiz. Der er små "præmier" men det vigtigste er selvfølglig at opleve at man har lært noget og kan besvare spørgsmål eller være en "livlinje" til en kammerat.
Alle elever får et ark med spørgsmål, hvor der er forskellige svarmuligheder at vælge imellem.
Derefter en quiz med to hold a to elever. Alle andre er "linlinjer" (spørg en ven - eller spørg publikum)
Signe er overdommer og Troels er quizmaster.

fredag den 3. december 2010

Engelsk udgave med undertekster (sange fra Les Miserables)

Se Folkets sang og prologen på engelsk med engelske undertekster.

Work song

Do you hear the people sing

Har du ny information om den franske revolution?

Flere af jer har indsamlet information om den franske revolution ved bl.a. at ringe rundt til dygtige familiemedlemmer. Skriv i en kommentar, hvad du har fundet ud af.

fredag den 26. november 2010

Se en lego-film om den franske revolution

Se denne lille korte film, som Maja har fundet.Filmen handler om den franske revolution og er lavet med lego! Filmen er norsk, men jeg tror godt, I kan godt forstå den alligevel.

Se filmen her

onsdag den 10. november 2010

Jeg drømte mens det vared' ved

Denne sang har I måske hørt før, da en deltager i det engelske X factor har sunget denne sang. 
Lyt til den danske sang her!


(Fantine)
Der var engang, da alt var let
Der var venlige mænd
Der var blide stemmer
Et kærligt ord fik altid ret
Verden var som en sang
Som en sang ingen glemmer
Nu er det væk
Det der var engang

Jeg drømte, mens det vared ved
Om veje intet kunne spærre
Og om en evig kærlighed
Og om en mild og god vor herre

Da var jeg ung og fuld af mod
Og ingen drøm var drømt forgæves
Jeg vidste intet om den rod
Der siden bittert skulle kræves

Men i nattens tavse dyb
Kommer tiger frem og æder.
Og de flænser dine håb.
Så din lykke drøm forgår

En sommer var han her så kort
Han fyldte dagene med glæder
Han tog min barndom med sig bort
Da han forsvandt og gjorde sig fri

Jeg drømmer stadig om hans mund
Om livet vi skal leve sammen
Men drømmes skib er stødt på grund
Og knust af stormene og skammen

Mit liv i drømmens korte stund
Er fri for virkelighedens helvede
Et himmelsk lys, En slukket gnist
Mit liv har dræbt min drøm, Til sidst.



Se Susan Boyle fra det engelske X factor synge den engelske version
Lyt til I Dreamed a Dream

Lyt til sangen og besvar nedenstående spørgsmål:
1) Hvad fortæller Fantine i sangen?
2) Hvem er den "han", der forsvandt, og som hun stadig drømmer om?
3) Hvad er det for en drøm, som hun ønskede skulle vare ved?
4) Hvordan har hendes liv dræbt hendes drøm?
Besvar spørgsmålene ved at bruge kommentarfunktionen.

Prolog og Biskoppens sang

Hør sangen på dette link og følg med i teksten nedenfor.
LYT HER! Til prolog og Biskoppens sang


se ned se ned hver gang hver gang han går forbi
se ned se ned kun døden gør dig fri
et slid så stort i solens hede by
se ned se ned i tyve år endnu
hvad har jeg gjort, åh jesus bøn hør mig
se ned se ned din jesus svigter dig
åh er hun tro, jeg ved hun holder ord
se ned se ned, hun glemte dig i fjord
når jeg bliver fri så tæl til ti så er jeg væk

se ned se ned hver gang han går forbi
tag mig åh gud til dig i himmerig

se ned se ned, du slave uden krav
se ned se ned, her står du ved din grav
kom her med fangenr 24601
I dag begynder din prøvetid
ved du hvad det er?
ja nu er jeg fri.
nej du er kun prøveløsladt
tag din attest
du er en tyv
det var et brød jeg stjal
en indbrudstyv
jeg slog en rude ind
min søsters barn var ved at dø
vi var sultne
det blir du igen hvis du ikke forstår hvad der er lov
jeg har forstået disse 19 år, trældom for den lov

5 år for tyveri - resten for dine flugtforsøg
24601 ! Jeg hedder Jean Valjean.
Og jeg Javert !!! Pas på husk mit navn - nej glem mig ikke, 24601 !

Se ned, se ned du slave uden krav
se ned se ned, her står du i din grav.


Endelig fri
En stille jord
En lille blæst
Et lettet sukhimlen blir lys
og verden vågner
drikke af bækken en smag så ren
glem aldrig mere de spildte år
hvem der gav dig de dybe sår
de er skyldige, hver og en
kom nye dage her venter jeg, vis mig hvad verden har til mig

kom dog indenfor min herre
de er træt, den sag er klar
lever vi endnok så nøjsomt
må vi dele hvad vi har
her er vin til værn mod kulden
her er brød at styrkes ved
og en seng til nattehvilen
fra alt smerte og fortræd

han lod mig spise godt, ved bordet sad jeg med
og sølvet i min hånd er meget mere værd
end det jeg selv fik tjent ved 19 års besvær
hans tid varede ved
han var et gammelt fjols, så tillidsfuldt og god
jeg spillede from og krøb taknemmeligt for hans fod
jeg sneg op og sneg mig ud før det blev dag
jeg tog sølvet, jeg stak af

Kom fortæl det selv til bispen han forstår det sikkert bedst
Du kom ind i bispens hus han tog imod dig som sin gæst
og af lutter kristen godhed af den medynk som du fandt
siger du han gav dig sølvet i foræring - "det er sandt,
men min ven du gik så tidligt at du sikkert må ha glemt, at jeg også gav dig disse, tag dem som det var bestemt.
denne mand er ingen løgner skønt det kan se sådan ud, de har gjort som pligten bød dem, slip ham nu og gå med gud.

men jeg siger dig min broderskønt vorherres miskundhed
han var den som gav dig sølvet
i en ærlig mand derved

ved vorherre jesus kristus
ved de pinsler han holdt ud
har han reddet dig for mørket
jeg har købt din sjæl for gud."


SPØRGSMÅL TIL SANGEN (BESVAR I KOMMENTARFUNKTIONEN):
1) Hvorfor skal de se ned? Og hvem synger det?
2) Hvad betyder 24601?
3) Hvorfor har Valjean været i fangelejren i 19 år? Hvad har han gjort?
4) Hvad sker der med Valjean efter de 19 år?
5) Hvad tilbyder Biskoppen Valjean?
6) Hvad sker der med Valjean, efter han stikker af med sølvtøjet?
7) Hvad fortæller Biskoppen til politiet?
8) Hvad fortæller Biskoppen til Valjean?
9) Hvad synes du om sangen?

Læs mere på Wikipedia

I kan læse mere om historien om Valjean og de andre karakterer på nedenstående link til wikipedia.

Billedet til venstre er fra forsiden på den første udgave af Les Miserables, der blev udgivet i Frankrig i 1862. Billedet forestiller Fantines datter Cosette hjemme hos kroejeren og hans familie.

http://da.wikipedia.org/wiki/Les_Misérables

Les Miserables (De elendige)

Les Miserables, eller De elendige, som er den danske oversættelse, er en roman skrevet af den franske forfatter Victor Hugo i 1862. Les Miserables anses i dag for at være en klassiker, og den er blevet filmatiseret flere gange samt lavet som en musical (også i en dansk version, som Troels har set). Den film, vi har set, er den nyeste filmatisering af den klassiske historie, og den er instrueret af den danske filminstruktør Bille August. 
Victor Hugo har også skrevet en anden klassiker, som I nok kender fra Disneys udgave af romanen: Klokkeren fra Notre Dame. 
Historien Les Miserables foregår i Frankring efter den første revolution, som Troels har fortalt jer om. Vi møder Jean Valjean, da han er blevet prøveløsladt efter 19 år i en fangelejr. Han får lov til at overnatte hos en Biskop, men flygter derfra midt om natten, da han stjæler fra ham. Valjean bliver fanget, men biskoppen hjælper ham, og beder ham om at starte et nyt liv. 

10 år senere møder vi igen Valjean. Han er blevet borgmester i en lille by, der hedder Vigeau. Valjean har startet en virksomhed i byen, og han er blevet udnævnt som byens borgmester. Til byen ankommer den nye politiinspektør, Javert. Valjean genkender ham straks som en af fangevogterne i den arbejdslejr han har opholdt sig i i 19 år. Valjean meldte sig aldrig igen under sin prøveløsladelse, hvorfor han står til livsvarigt fængsel, hvis han bliver fanget. Javert genkender ikke straks Valjean, men får åbnet sine øjne, da Valjean viser sin utrolige styrke. Javert sætter sig for at anholde Valjean og straffe ham for sin forbrydelse. 


På Valjeans fabrik arbejder kvinden Fantine. Hun har et barn uden for ægteskab, som passes hos en kroejerfamilie. Det opdages at Fantine har et barn uden for ægteskab, og hun fyres, da det på det tidspunkt anses for meget uacceptabelt. Fantine forsørger sig som prostitueret for at tjene penge til at sende til kroejerne, da han vedbliver at sende breve til Fantine, hvor han kræver penge til at forsørge datterens. Valjean opdager Fantines ulykke og forsøger at hjælpe hende. Imidlertid ligger Fantine for døden, og Valjean lover at tage sig af datteren Cosette. 


... fortsættelse følger.

tirsdag den 9. november 2010

Folkets sang (Les Miserables - Musical)

Lyt til sangen her:
http://www.youtube.com/watch?v=otARwScUgLk
(sangen synges af medlemmerne af revolutionsgruppen, som Marius også er en del af)


Kan I høre folkets sang.
Hør hvor det klinger fast og hårdt.
Det er musikken fra et folk, der kaster slavelænken bort.
Når de dumpe trommers bud svares af stærke hjerteslag.
Da skal et bedre liv gå ud i den nye dag.
Hvem går med i vores kamp?
Hvem følger med i vores spor?
Bag stridens røg og damp, kan I da se en bedre jord.
Så gå gennem kampen til landet, hvor friheden bor.
Kan I høre folkets sang .......
ud i den nye dag.
Vil I pine hvad I kan af styrke, dødsforagt og mod.
Vil I tappert holde stand så kæmp jer fremad fod for fod.
Og jorden skal fremad vandes af martyres blod.

Musical: Boublil, Schönberg, Herbert Kretzmer/Niels Brunse

mandag den 8. november 2010

Victor Hugo 1802-85 fransk forfatter og nationalhelt







Victor Hugo har skrevet Les Miserable.
Foto her (okt 2010) er fra hans lejlighed i Paris.
Han boede her i mange år, i et meget fint kvarter, med kone og 4 børn.
Billederne er fra mit besøg i deres lejlighed, der ligger på pl. Voges.

Han boede senere i udlandet - hvorfor ? (det undersøger vi, ... men han blevet begravet som nationalhelt)
Mere text følger (under redigering) - om Victor Hugo.
Om hans forfatterskab. Og hvorfor blev han nationalhelt ? Vi fortæller i klassen. Se billeder her.

Sideløbende med historien viser vi Bille August filmen "Les Miserable" - samt tekster fra musical af samme navn. Tekster her i bloggen snarest.

fredag den 5. november 2010

PARIS aktuelle billeder (og et fra N.Y.)

Foto: Troels, NY USA 2008 og Paris 2010.


Disse tre billeder er FRIHEDSGUDINDEN.
Øverst; den rigtige i stor størrelse i N.Y. (foto TJ 2007) Derefter den lille kopi i Paris. Og derefter et maleri på et museum i Paris.
Fotografiet af maleriet er lidt utydeligt...., man må jo ikke bruge blitz på museer!
Her ser man den rigtige blive bygget (og derefter sejlet til N.Y.)
I skolen fortæller vi lærere (Troels og Signe) om historien.
Hvilken sammenhæng er der med revolutionen og USA. ?
Hvorfor gav Frankrig gudinden som gave ?
Hvorfor en lille kopi i Paris ?

Her ser du billeder jeg har taget i Paris okt. 2010.
Til hvert billede får du/I spørgsmål, som kræver at du/I undersøger (på nettet, i bøger og på bloggen).
Flere Spørgsmål kræver, at vi har set hele filmen Les Miserable. Så vent med at svare.
Sp. 1: Hvilken scene er optaget her på denne flodkaj. Hvad sker der i scenen ?

2 Her er statue på P. d. R..
Hvem er denne dame - og hvor har du set hende tidligere ?


3 Man boede tæt i Paris. Her model fra Paris. Spørgsmål følger -


4 I den store bygning længst væk, oplever vi i filmen en retsag. Hvad sker der i retsagen ? Hvad er dagsordenen denne dag i retten ?

5

6 Modelfoto fra museum - Spørgsmål følger.

7 Denne herre var en af de vigtigste i revolutionen. Her er han "forskønnet", for han led af en hudsygdom. Hvem er det ?

8 På disse malerier fra et museum kan du genkende flere personer (brug bloggen, bøger) ?

9 Modelfoto fra museum -spørgsmål følger.

10 Her er et typisk pariser gadeskilt. Gadenavne hedder ofte noget med Rue .... (Rue betyder gade) Altså her Cardon-gaden.vad betyder det ?
Men nu hovedopgaven: Findes der i Paris - eller i en anden fransk by - fx en RUE MARAT, en RUE ROBSPIERE og RUE DANTON ... o.s.v.
Har man således gader opkaldt efter rædselsregimets mænd ?
Undersøg (brug fx Google Earth..) Du kan også se andre byer i Frankrig.

11 Place Bastille. Her lå Bastilleborgen. Borgen er væk, men hvad står der på søjlen ? Og hvilken begivenhed er det er mindes ?

12 Og hvor høj er søjlen ca. ? (se bilerne og skiltene!) Find pladsen på nettet.

fredag den 8. oktober 2010

Hvad tænker du...

... om det, du har lært om den franske revolution ind til videre?

Debater med dine klassekammerater ved at bruge kommentarfunktionen nedenfor.


tirsdag den 28. september 2010

Spørgsmål til Den Røde Pimpernel

Besvar nedenstående spørgsmål ved at kommentere indlægget. I kan bruge det tidligere udgivne indlæg om filmen som hjælp til at besvare spørgsmålene.

10 spørgsmål til professoren...
  1. Hvornår foregår historien om "Den Røde Pimpenel"?
  2. Hvem er Den Røde Pimpernel?
  3. Hvem kæmper Den Røde Pimpernel imod?
  4. Hvad synes I om det, Den Røde Pimpernel gør? Er han god eller ond?
  5. Hvem er Marguerite St. Just? 
  6. Hvem er Armand St. Just, og hvad kæmper han for?
  7. Hvad synes I om det, Marguerite gør mod og for Den Røde Pimpernel?
  8. Hvem er Chauvelin, og hvem arbejder han for?
  9. Hvorfor tror I, at Den Røde Pimpernel vil hjælpe den franske adel og kromprinsen?
  10. Hvad synes I om filmen og hvorfor?
Og ekspertspørgsmålet...

"Den Røde Pimpernel" viser en historie fra Den Franske Revolution set fra adelens side. Men I har også hørt om, hvilke ringe kår borgerne og bønderne (3. stand) havde på dette tidspunkt. Hvem er "de gode", og hvem er "de onde" på denne tid? Var det rigtigt af 3. stand at slå adelen ihjel? Kunne de have skabt en revolution på en anden måde?

onsdag den 15. september 2010

Spørgsmål til billede


Eugène Delacroixs billede "Friheden fører folket på barrikaderne" er fra 1830 og anvendes ofte som illustration til den Franske Revolution. Billedet hænger på Louvre i Paris, et stort kunstmuseum.


Hvad viser maleriet? Hvad vil man vise om Frankrig og revolutionen? Hvem er skurke og hvem er helte? Hvad udstråler kvinden på maleriet ? 

lørdag den 11. september 2010

La Mort de Marat (Marats død)

Denne virkelige historie handler om en ung kvinde ved navn Charlotte Corday. Hun var 25 år og boede i en fransk provinsby, og hun havde truffet en vidtrækkende beslutning...

I lang tid havde hun overvejet at dræbe revolutionslederen Marat, og nu var tiden moden. Den 9 juli 1793 rejser hun til Paris og lejer et værelse på Hotel de Provence midt i Paris. På værelset skriver hun et langt brev til "de franske venner af lovene og freden". Den 13. juli sender hun et kort til Marat, hvor hun beder om at kunne komme og fortælle om revolutionen i hendes hjemby. Hun havde hørt, at Marat led af en alvorlig hudsygdom og udførte meget af sit arbejde i et specielt indrettet badekar.

I en butik køber hun en skarp lang kniv med skaft af ibenholt og i en sort skede. Hun finder hans hus, men bliver afvist i døren af en af Marats medhjælpere. Hun går hjem på hotellet og skriver et brev til Marat, det bliver sendt med et bud. Om aftenen tager hun sit pæneste tøj på og opsøger igen lejligheden på 1. etage. Hun bliver atter afvist i døren, men Marat hører postyret på trappen og ønsker at tale med den person, der havde skrevet det brev, han netop havde læst. "Lad damen komme ind", råbte Marat.

Corday blev ført til soveværelset ved siden af det rum, hvor Marat sad i sit kobberbadekar med en træplade med papirer, breve og skrivepenne.

De er nu alene.

Corday i døråbningen og Marat i badekarret.

Corday begyndte at nævnte en række opdigtede navne på personer fra hendes hjemby. Personer der var modstandere af Marat og hans linje, fortalte hun. Da Marat begyndte at skrive navnene på et stykke papir, går Coday ind til Marat og griber kniven og hugger den med et stik i hans bryst lige indtil skaftet.
Kniven ramte hans hjerte, hovedpulsåren og den ene lunge, men han nåede at råbe: "kom til mig min kære veninde", inden han sank om i badekarret.

Marats hjælpere kom hurtigt til og råbte på andre medarbejdere i huset, hvor også Marats avis havde lokaler. Cordays hænder blev bundet, men hun forsøgte ikke at flygte.

Næste dag 14. juli blev hun ført til nærmeste fængsel Conciergeriet. I fængselscellen sad hun og reparerede sit tøj, der var flænget ved anholdelsen, og hun skrev et langt brev til sine forældre. Corday blev ført til dommeren, og som forsvarer fik hun samme advokat, som Dronning Antoinette havde haft. Men Corday udviste en total overlegenhed over for dommer og anklager:

"Jeg dræbte een mand for at redde tusinder...!" 

Dommen lød på planlagt drab og straffen: halshugning i guillotinen. Overbødlen i Paris overlod dette job til en anden, da han ikke selv ville gøre det.

Maleren Jaques-Louis David, der var Marats ven, malede i 1793, dvs. kort efter Marats død, et af revolutionenes nu mest berømte malerier: Marats død. David fremstiller Marat som en "helt". Som en martyr, en der dør for sin sag. Han er han som Jesus, død for en sag!


Mange år senere (1858) males et andet billede, Charlotte Corday, af en fransk kunstner. Men her det det Corday, der er "heltinden". En smuk kvinde, i en smuk kjole og med et sikkert blik opad. Marat ligger alt andet en helteagtig i badekarret med ansigtet opad og på gulvet ligger en væltet stol. På væggen hænger et kort over Frankrig.
Spørgsmål til eftertanke.

1) Hvordan kunne trediestand overtage magten i landet ?
2) Hvorfor var 1. stand (de gejstlige) delt i to lejre ?
3) Hvorfor gik Frankrig under revolutionen i krig mod Østrig-Ungarn ?
4) Hvorfor ville man lave en ny kalender ?
5) Hvorfor skulle kirker laves om til templer for "fornuft og viden" ?
6) Hvorfor opfandt lægen Guilliontin "maskinen" der blev kaldt Guilliontinen ?
7) Fik revolutionen betydning for Danmark ?

Vidste du
- at Eifeltårnet i Paris blev inviet ved 100 års dagen for Den Franske Revolution. (Og derfor er Eifeltårnet også på denne blog)
- at 200 års dagen blev fejret med pomp og pragt og invielse af mange nye kæmpe bygningsværker bl.a. Den nye Triumfbue "La Grande Arche" (tegnet af en dansk arkitekt) og Bastilleoperaen.
- at den franske nationaldag er 14. juli (Bastilliedagen).
- at det franske flag, Tricoloren, er fra revolutionens tid.
- at revolutionen skabte ny mode i beklædningen.


BESVAR NEDENSTÅENDE 10 SPØRGSMÅL
- og se om du også kan besvare ekspertspørgsmålet.


10 Spørgsmål til professoren:

1) Hvilken borg blev bestormet af borgere 1789?
2) Hvad hed det store kongeslot udenfor Paris ?
3) Hvilket formål havde kvindetoget ?
4) Hvortil flyttede kongefamilien ?
5) Hvilke store forskelle var der på stænderne ? (m.h.t. rettigheder)
6) Hvor ville kongen flygte til ? og hvad kunne andre hjælpe med.
7) Hvad hed de øverste ledere af revolutionen ?
8) Hvor blev kongefamilien fængslet ?
9) Hvad var hovedpunkterne i den nye Grundlov ?
10) Hvornår slutter revolutionen - og hvad kaldes den sidste periode ?

og så de svære:
Se spørgsmålene om Paris og om Les Miserable.


Besvar spørgsmålene i en kommentar til denne mail.

Borgerne tager magten..

Indtil 1789 var den franske befolkning inddelt i 3 stænder. Førstestand var kirkens øverste; biskopper og præster. Andenstand var adelsfamilierne og Trediestand var langt den største.


Førstestand var kirkens folk og de mest fornemme boede nær slottet i Versailles.


Andenstand havde mange rettigheder; skattefrihed, ret til at bære våben og jagtret. Mange adelsfolk boede på slotte rundt i Frankrig og forlangte hårdt arbejde af bønderne og opkrævede skatter af bønderne. De fineste ville dog bo nær kongen i Versailles og levede i en luxus, der lignede kongens liv. Mange adelsmænd var ansat i statens tjeneste.


Trediestand var den største og udgjorde 95% procent af befolkningen.
Der var nogle rige borgere og bønder, men langt de fleste levede i fattigdom trods hårdt arbejde. Men hverken de rigere borgere eller de fattige havde rettigheder og ingen kunne få stillinger i statens tjeneste.




Stottet i Versailles er enormt og stod færdig i 1682. "Solkongen" Ludvig d. 14 boede her til sin død i 1715. De efterfølgende konger Ludvig d. 15 og Ludwig d. 16 og dronning Marie-Antionette boede også på slottet, men foretrak også at bo på de "mindre" slotte i parken; Grand Trianon og Petit Trianon. Disse var på størrelse som store danske herregårde og slotte. Parken er enorm og i de store kanaler holdt kongen mange fester på vandet. Også søslag blev arrangeret som underholdning for kongen og de indbudte gæster fra første- og andenstand. I en skov i parken byggedes en bondelandsby, hvor dronningen kunne lege bondepige. I tiden op til 1789 var adelen således forhadt af både de rige og de fattige borgere, bønder og af de fattigste præster. 




Folk i Paris kom i åbent oprør og 9. juli 1789 stormede borgerne Bastillen. Bastillen var et gammelt skummelt slot, som brugtes som fængsel. Det lykkedes den rasende folkemængde at indtage fæstningen og sætte ild til den. Fattige og sultne borgere trængte ind i rige borgeres huse og stjal penge og mad. Den 5. oktober samme år styrede store flokke af kvinder igennem gaderne under råbene "giv os brød". Kvindetoget drog de 30 km. fra Paris til Versailles og forlangte, at kongen skulle love "brød til alle" og at kongefamilien skulle flytte fra det luxusiøse slot ind til Paris. Trediestand havde taget magten. 


Den franske revolution er i gang og overalt i landet er der oprør. Mange adelsfolk flygter ud af landet og andre gemmer sig på mindre landsteder. I Rædselsperioden blev mange adelige arresteret og efter en meget kort dom henrettet i Guillotinen. Under slogan LIGHED, FRIHED og BRODERSKAB ønskede man en ny grundlov som skulle fastslå, at borgerne/bønderne skulle lede landet. 


Samfundet skulle bygge på menneskerettigheder. Alle var født lige og stænderne skulle afskaffes. Kongens enevældige magt skulle afskaffes og han mistede rettigheder til den nye Nationalforsamling.



Revolutionen, det nye samfund og rædselsperioden.


Frankrig og England var Europas stormagter. Tyskland var opdelt i små tyske stater, men kongeriget Danmark-Norge var en ikke ubetydelig stat. Det var en stor søfatsnation, med en stor flåde. Mod øst lå det store Østrig-Ungarn, Rusland og Det Osmanniske Rige.


Østrig-Ungarn ønsker at støtte kongedømmet i Frankrig og i 1792 går Frankrig i krig mod Østrig-Ungarn.

I 1791 var kongen stadig landets øverste, men i realiteten var det Nationalforsamlingen og de rigeste af borgeren der havde magten. Kongefamilien boede i et hjørne af det forfaldne slot Tuillerierne midt i Paris. Ved hjælp af en svensk adelsmand (dronningens elsker!) lykkedes det kongefamilien at flygte ud af byen. Kongen forklædt som kammertjener og dronningen som en finere borger med kronprinsen i pigetøj. Målet var at komme ud af landet og søge hjælp hos kongetro i udlandet. I en lille by bliver kongen genkendt af en embedsmand, der havde set kongen ved en fest i Paris. Familie bliver arresteret og ført til Paris.



Senere overføres kongefamilien til Templetårnet, der fungerede som fængsel. I Temple bliver kongefamiliens tre medlemmer sat i hvert sit fængsel. Kongen bliver henrettet 14. januar 1793 ved halshugning. Dronningen bliver halshugget i oktober samme år. Kronprinsen bliver i fængslet opdraget af et ægtepar, der har til opgave at hjernevaske ham til at blive "borger" og foragte sin kongelige familie. Kronprinsens skæbne er (den dag i dag 2010) uvis. hvad der skete ham er usikker (overlevede han og hjulpet til udlandet ? Døde han i fængslet ?)
Revolutionen udviklede sig til et Rædselsregime. Venner blev fjender og ingen kunne føle sig tryg. Magtbegær, spionage, entriger og uenighed om hvilken linje, der skulle følges - førte til at mange ikke havde tillid til sine egne.






Revolutionen havde mange ledere, men de mest fremtrædende var:


La Fayette (1757-34) var officer og adelsmand og deltog i den amerikanske frihedskrig, og var meget optaget af, at overføre de amerikanske frihedsbegreber til Frankrig. Han var tilhænger af kongedømmet, men ville afskaffe enevælden og måtte flygte til Østrig-Ungarn under revolutionen. Han vendte tilbage til Frankrig og blev politiker.


Marat (1743-93) var læge, men brugte mest tid på, at ophidse borgerne til revolution. Det gjorde han igennem sin egen avis. Han led af en hudsygdom, der krævede, at han tog lange bade. Han arbejdede derfor i badet, hvor han skrev artikler og breve. Han var en hård hund, der skåndselsløst ønskede at udrydde alle revolutionenes fjender. Han blev myrdet i badekaret af Charlotte Corday, der udgav sig for at være tilhænger.


Danton (1759-94) var advokat og ven med Marat. Han var fortaler for den hårde linje og stod i spidsen for domstolene under revolutionen. Han blev dog tvivlende overfor, at samfundet udviklede sig i den rigtige retning, men blev selv arresteret og dømt til halshugning for forræderi.


Robespierre (1758-94) var den reelle hersker under Rædselsregimet. Han talte de fattiges sag, og havde store tanker om idealerne (respektere de svage, retfærdighed mod alle mennesker). Men overfor anderledes tænkende havde han ingen nåde og han så fjender overalt. Han blev selv dømt til døden og med hans henrettelse betegnes Den Franske Revolution for slut (for denne gang...).


Ludvig d. 16 (1754-93) blev enevældig konge som 19 årig. 4 år tidligere var han blevet gift med Marie Antoinette. Han var en usikker og svag, men folket havde oprindelig ingen krav om, at han skulle afsættes, og han ønskede at følge folkets krav om at flytte til Paris. Henrettet 21. januar 1793.


Marie Antoinette (1755-93) blev ved et fornuftsægteskab gift med L. d. 16 som 14 årig og dronning som 18 årig. Hun var fra Østrig-Ungarn og var af den årsag meget upopulær. Hendes luxiøse vaner og det overdådige liv gjorde det ikke bedre. Til tider trak hun sig tilbage til en bondeidyl og legede bondekone sammen med hendes hofdamer. Hun blev halshugget oktober 1793.


Kongeparret fik 4 børn, men tre var svagelige og døde som små. Ludvig blev kronprins (som kommende Ludvig d. 17). Hans skæbne efter opholdet i Temple er ukendt.


I det nye samfund skulle meget forandres. Der blev indført en ny kalender med 12 måneder, hver med 3 uger med 10 dage. 10.dagens skulle være fridag for at hylde nationen og revolutionen. Efter ca. 10 år genindførte man den gamle kalender.

torsdag den 9. september 2010

En rød pimpernel i Hadbjerg?

Kan man finde en rød pimpernel i Hadbjerg? Denne har Magnus fra 5.b fundet lige ved skolen. Læs mere og se billede af en rød pimpernel på nedenstående link.


Hvad mener du? Er dette en rød pimpernel, Percy Blakeneys signaturblomst?


Og endnu et billede af den mulige røde pimpernel. De er dog ved at afblomstre på denne årstid, men kan det være en rød pimpernel? I Hadbjerg? Magnus har også fundet nedenstående blomst.