tirsdag den 28. september 2010

Spørgsmål til Den Røde Pimpernel

Besvar nedenstående spørgsmål ved at kommentere indlægget. I kan bruge det tidligere udgivne indlæg om filmen som hjælp til at besvare spørgsmålene.

10 spørgsmål til professoren...
  1. Hvornår foregår historien om "Den Røde Pimpenel"?
  2. Hvem er Den Røde Pimpernel?
  3. Hvem kæmper Den Røde Pimpernel imod?
  4. Hvad synes I om det, Den Røde Pimpernel gør? Er han god eller ond?
  5. Hvem er Marguerite St. Just? 
  6. Hvem er Armand St. Just, og hvad kæmper han for?
  7. Hvad synes I om det, Marguerite gør mod og for Den Røde Pimpernel?
  8. Hvem er Chauvelin, og hvem arbejder han for?
  9. Hvorfor tror I, at Den Røde Pimpernel vil hjælpe den franske adel og kromprinsen?
  10. Hvad synes I om filmen og hvorfor?
Og ekspertspørgsmålet...

"Den Røde Pimpernel" viser en historie fra Den Franske Revolution set fra adelens side. Men I har også hørt om, hvilke ringe kår borgerne og bønderne (3. stand) havde på dette tidspunkt. Hvem er "de gode", og hvem er "de onde" på denne tid? Var det rigtigt af 3. stand at slå adelen ihjel? Kunne de have skabt en revolution på en anden måde?

onsdag den 15. september 2010

Spørgsmål til billede


Eugène Delacroixs billede "Friheden fører folket på barrikaderne" er fra 1830 og anvendes ofte som illustration til den Franske Revolution. Billedet hænger på Louvre i Paris, et stort kunstmuseum.


Hvad viser maleriet? Hvad vil man vise om Frankrig og revolutionen? Hvem er skurke og hvem er helte? Hvad udstråler kvinden på maleriet ? 

lørdag den 11. september 2010

La Mort de Marat (Marats død)

Denne virkelige historie handler om en ung kvinde ved navn Charlotte Corday. Hun var 25 år og boede i en fransk provinsby, og hun havde truffet en vidtrækkende beslutning...

I lang tid havde hun overvejet at dræbe revolutionslederen Marat, og nu var tiden moden. Den 9 juli 1793 rejser hun til Paris og lejer et værelse på Hotel de Provence midt i Paris. På værelset skriver hun et langt brev til "de franske venner af lovene og freden". Den 13. juli sender hun et kort til Marat, hvor hun beder om at kunne komme og fortælle om revolutionen i hendes hjemby. Hun havde hørt, at Marat led af en alvorlig hudsygdom og udførte meget af sit arbejde i et specielt indrettet badekar.

I en butik køber hun en skarp lang kniv med skaft af ibenholt og i en sort skede. Hun finder hans hus, men bliver afvist i døren af en af Marats medhjælpere. Hun går hjem på hotellet og skriver et brev til Marat, det bliver sendt med et bud. Om aftenen tager hun sit pæneste tøj på og opsøger igen lejligheden på 1. etage. Hun bliver atter afvist i døren, men Marat hører postyret på trappen og ønsker at tale med den person, der havde skrevet det brev, han netop havde læst. "Lad damen komme ind", råbte Marat.

Corday blev ført til soveværelset ved siden af det rum, hvor Marat sad i sit kobberbadekar med en træplade med papirer, breve og skrivepenne.

De er nu alene.

Corday i døråbningen og Marat i badekarret.

Corday begyndte at nævnte en række opdigtede navne på personer fra hendes hjemby. Personer der var modstandere af Marat og hans linje, fortalte hun. Da Marat begyndte at skrive navnene på et stykke papir, går Coday ind til Marat og griber kniven og hugger den med et stik i hans bryst lige indtil skaftet.
Kniven ramte hans hjerte, hovedpulsåren og den ene lunge, men han nåede at råbe: "kom til mig min kære veninde", inden han sank om i badekarret.

Marats hjælpere kom hurtigt til og råbte på andre medarbejdere i huset, hvor også Marats avis havde lokaler. Cordays hænder blev bundet, men hun forsøgte ikke at flygte.

Næste dag 14. juli blev hun ført til nærmeste fængsel Conciergeriet. I fængselscellen sad hun og reparerede sit tøj, der var flænget ved anholdelsen, og hun skrev et langt brev til sine forældre. Corday blev ført til dommeren, og som forsvarer fik hun samme advokat, som Dronning Antoinette havde haft. Men Corday udviste en total overlegenhed over for dommer og anklager:

"Jeg dræbte een mand for at redde tusinder...!" 

Dommen lød på planlagt drab og straffen: halshugning i guillotinen. Overbødlen i Paris overlod dette job til en anden, da han ikke selv ville gøre det.

Maleren Jaques-Louis David, der var Marats ven, malede i 1793, dvs. kort efter Marats død, et af revolutionenes nu mest berømte malerier: Marats død. David fremstiller Marat som en "helt". Som en martyr, en der dør for sin sag. Han er han som Jesus, død for en sag!


Mange år senere (1858) males et andet billede, Charlotte Corday, af en fransk kunstner. Men her det det Corday, der er "heltinden". En smuk kvinde, i en smuk kjole og med et sikkert blik opad. Marat ligger alt andet en helteagtig i badekarret med ansigtet opad og på gulvet ligger en væltet stol. På væggen hænger et kort over Frankrig.
Spørgsmål til eftertanke.

1) Hvordan kunne trediestand overtage magten i landet ?
2) Hvorfor var 1. stand (de gejstlige) delt i to lejre ?
3) Hvorfor gik Frankrig under revolutionen i krig mod Østrig-Ungarn ?
4) Hvorfor ville man lave en ny kalender ?
5) Hvorfor skulle kirker laves om til templer for "fornuft og viden" ?
6) Hvorfor opfandt lægen Guilliontin "maskinen" der blev kaldt Guilliontinen ?
7) Fik revolutionen betydning for Danmark ?

Vidste du
- at Eifeltårnet i Paris blev inviet ved 100 års dagen for Den Franske Revolution. (Og derfor er Eifeltårnet også på denne blog)
- at 200 års dagen blev fejret med pomp og pragt og invielse af mange nye kæmpe bygningsværker bl.a. Den nye Triumfbue "La Grande Arche" (tegnet af en dansk arkitekt) og Bastilleoperaen.
- at den franske nationaldag er 14. juli (Bastilliedagen).
- at det franske flag, Tricoloren, er fra revolutionens tid.
- at revolutionen skabte ny mode i beklædningen.


BESVAR NEDENSTÅENDE 10 SPØRGSMÅL
- og se om du også kan besvare ekspertspørgsmålet.


10 Spørgsmål til professoren:

1) Hvilken borg blev bestormet af borgere 1789?
2) Hvad hed det store kongeslot udenfor Paris ?
3) Hvilket formål havde kvindetoget ?
4) Hvortil flyttede kongefamilien ?
5) Hvilke store forskelle var der på stænderne ? (m.h.t. rettigheder)
6) Hvor ville kongen flygte til ? og hvad kunne andre hjælpe med.
7) Hvad hed de øverste ledere af revolutionen ?
8) Hvor blev kongefamilien fængslet ?
9) Hvad var hovedpunkterne i den nye Grundlov ?
10) Hvornår slutter revolutionen - og hvad kaldes den sidste periode ?

og så de svære:
Se spørgsmålene om Paris og om Les Miserable.


Besvar spørgsmålene i en kommentar til denne mail.

Borgerne tager magten..

Indtil 1789 var den franske befolkning inddelt i 3 stænder. Førstestand var kirkens øverste; biskopper og præster. Andenstand var adelsfamilierne og Trediestand var langt den største.


Førstestand var kirkens folk og de mest fornemme boede nær slottet i Versailles.


Andenstand havde mange rettigheder; skattefrihed, ret til at bære våben og jagtret. Mange adelsfolk boede på slotte rundt i Frankrig og forlangte hårdt arbejde af bønderne og opkrævede skatter af bønderne. De fineste ville dog bo nær kongen i Versailles og levede i en luxus, der lignede kongens liv. Mange adelsmænd var ansat i statens tjeneste.


Trediestand var den største og udgjorde 95% procent af befolkningen.
Der var nogle rige borgere og bønder, men langt de fleste levede i fattigdom trods hårdt arbejde. Men hverken de rigere borgere eller de fattige havde rettigheder og ingen kunne få stillinger i statens tjeneste.




Stottet i Versailles er enormt og stod færdig i 1682. "Solkongen" Ludvig d. 14 boede her til sin død i 1715. De efterfølgende konger Ludvig d. 15 og Ludwig d. 16 og dronning Marie-Antionette boede også på slottet, men foretrak også at bo på de "mindre" slotte i parken; Grand Trianon og Petit Trianon. Disse var på størrelse som store danske herregårde og slotte. Parken er enorm og i de store kanaler holdt kongen mange fester på vandet. Også søslag blev arrangeret som underholdning for kongen og de indbudte gæster fra første- og andenstand. I en skov i parken byggedes en bondelandsby, hvor dronningen kunne lege bondepige. I tiden op til 1789 var adelen således forhadt af både de rige og de fattige borgere, bønder og af de fattigste præster. 




Folk i Paris kom i åbent oprør og 9. juli 1789 stormede borgerne Bastillen. Bastillen var et gammelt skummelt slot, som brugtes som fængsel. Det lykkedes den rasende folkemængde at indtage fæstningen og sætte ild til den. Fattige og sultne borgere trængte ind i rige borgeres huse og stjal penge og mad. Den 5. oktober samme år styrede store flokke af kvinder igennem gaderne under råbene "giv os brød". Kvindetoget drog de 30 km. fra Paris til Versailles og forlangte, at kongen skulle love "brød til alle" og at kongefamilien skulle flytte fra det luxusiøse slot ind til Paris. Trediestand havde taget magten. 


Den franske revolution er i gang og overalt i landet er der oprør. Mange adelsfolk flygter ud af landet og andre gemmer sig på mindre landsteder. I Rædselsperioden blev mange adelige arresteret og efter en meget kort dom henrettet i Guillotinen. Under slogan LIGHED, FRIHED og BRODERSKAB ønskede man en ny grundlov som skulle fastslå, at borgerne/bønderne skulle lede landet. 


Samfundet skulle bygge på menneskerettigheder. Alle var født lige og stænderne skulle afskaffes. Kongens enevældige magt skulle afskaffes og han mistede rettigheder til den nye Nationalforsamling.



Revolutionen, det nye samfund og rædselsperioden.


Frankrig og England var Europas stormagter. Tyskland var opdelt i små tyske stater, men kongeriget Danmark-Norge var en ikke ubetydelig stat. Det var en stor søfatsnation, med en stor flåde. Mod øst lå det store Østrig-Ungarn, Rusland og Det Osmanniske Rige.


Østrig-Ungarn ønsker at støtte kongedømmet i Frankrig og i 1792 går Frankrig i krig mod Østrig-Ungarn.

I 1791 var kongen stadig landets øverste, men i realiteten var det Nationalforsamlingen og de rigeste af borgeren der havde magten. Kongefamilien boede i et hjørne af det forfaldne slot Tuillerierne midt i Paris. Ved hjælp af en svensk adelsmand (dronningens elsker!) lykkedes det kongefamilien at flygte ud af byen. Kongen forklædt som kammertjener og dronningen som en finere borger med kronprinsen i pigetøj. Målet var at komme ud af landet og søge hjælp hos kongetro i udlandet. I en lille by bliver kongen genkendt af en embedsmand, der havde set kongen ved en fest i Paris. Familie bliver arresteret og ført til Paris.



Senere overføres kongefamilien til Templetårnet, der fungerede som fængsel. I Temple bliver kongefamiliens tre medlemmer sat i hvert sit fængsel. Kongen bliver henrettet 14. januar 1793 ved halshugning. Dronningen bliver halshugget i oktober samme år. Kronprinsen bliver i fængslet opdraget af et ægtepar, der har til opgave at hjernevaske ham til at blive "borger" og foragte sin kongelige familie. Kronprinsens skæbne er (den dag i dag 2010) uvis. hvad der skete ham er usikker (overlevede han og hjulpet til udlandet ? Døde han i fængslet ?)
Revolutionen udviklede sig til et Rædselsregime. Venner blev fjender og ingen kunne føle sig tryg. Magtbegær, spionage, entriger og uenighed om hvilken linje, der skulle følges - førte til at mange ikke havde tillid til sine egne.






Revolutionen havde mange ledere, men de mest fremtrædende var:


La Fayette (1757-34) var officer og adelsmand og deltog i den amerikanske frihedskrig, og var meget optaget af, at overføre de amerikanske frihedsbegreber til Frankrig. Han var tilhænger af kongedømmet, men ville afskaffe enevælden og måtte flygte til Østrig-Ungarn under revolutionen. Han vendte tilbage til Frankrig og blev politiker.


Marat (1743-93) var læge, men brugte mest tid på, at ophidse borgerne til revolution. Det gjorde han igennem sin egen avis. Han led af en hudsygdom, der krævede, at han tog lange bade. Han arbejdede derfor i badet, hvor han skrev artikler og breve. Han var en hård hund, der skåndselsløst ønskede at udrydde alle revolutionenes fjender. Han blev myrdet i badekaret af Charlotte Corday, der udgav sig for at være tilhænger.


Danton (1759-94) var advokat og ven med Marat. Han var fortaler for den hårde linje og stod i spidsen for domstolene under revolutionen. Han blev dog tvivlende overfor, at samfundet udviklede sig i den rigtige retning, men blev selv arresteret og dømt til halshugning for forræderi.


Robespierre (1758-94) var den reelle hersker under Rædselsregimet. Han talte de fattiges sag, og havde store tanker om idealerne (respektere de svage, retfærdighed mod alle mennesker). Men overfor anderledes tænkende havde han ingen nåde og han så fjender overalt. Han blev selv dømt til døden og med hans henrettelse betegnes Den Franske Revolution for slut (for denne gang...).


Ludvig d. 16 (1754-93) blev enevældig konge som 19 årig. 4 år tidligere var han blevet gift med Marie Antoinette. Han var en usikker og svag, men folket havde oprindelig ingen krav om, at han skulle afsættes, og han ønskede at følge folkets krav om at flytte til Paris. Henrettet 21. januar 1793.


Marie Antoinette (1755-93) blev ved et fornuftsægteskab gift med L. d. 16 som 14 årig og dronning som 18 årig. Hun var fra Østrig-Ungarn og var af den årsag meget upopulær. Hendes luxiøse vaner og det overdådige liv gjorde det ikke bedre. Til tider trak hun sig tilbage til en bondeidyl og legede bondekone sammen med hendes hofdamer. Hun blev halshugget oktober 1793.


Kongeparret fik 4 børn, men tre var svagelige og døde som små. Ludvig blev kronprins (som kommende Ludvig d. 17). Hans skæbne efter opholdet i Temple er ukendt.


I det nye samfund skulle meget forandres. Der blev indført en ny kalender med 12 måneder, hver med 3 uger med 10 dage. 10.dagens skulle være fridag for at hylde nationen og revolutionen. Efter ca. 10 år genindførte man den gamle kalender.

torsdag den 9. september 2010

En rød pimpernel i Hadbjerg?

Kan man finde en rød pimpernel i Hadbjerg? Denne har Magnus fra 5.b fundet lige ved skolen. Læs mere og se billede af en rød pimpernel på nedenstående link.


Hvad mener du? Er dette en rød pimpernel, Percy Blakeneys signaturblomst?


Og endnu et billede af den mulige røde pimpernel. De er dog ved at afblomstre på denne årstid, men kan det være en rød pimpernel? I Hadbjerg? Magnus har også fundet nedenstående blomst.