fredag den 28. januar 2011
Mårup Kirke
Babettes Gæstebud er blandt andet optaget ved Mårup Kirke, som man ser i starten af filmen. Mårup kirke ligger ved Lønstrup og er en meget interessant historie i sig selv!
Maarup kirke er opført i det 13. århundrede og ligger, som I kan se på billedet, ud til Lønstrup Klint. Havet æder sig dog ind i klinten og kommer hele tiden tættere på kirken, så denne på et tidspunkt må forventes at falde i havet. Efter flere års diskussioner om kirkens skæbne og forsøg på at sikre kirken, besluttede kirkens ejer, Skov- og Naturstyrelsen, den 27. november 2007 en trinvis nedtagning af kirken. Som en start vil man bl.a. fjerne kirkens blytag og det øverste af murene. Igennem en årrække vil man så fjerne mere og mere af kirken og gemme den. Der har dog været en del diskussioner om, hvorvidt kirken skal forsøges bevaret.
Se nedenstående artikel fra 2008
Klik her og se en kort film om Mårup Kirke vist i en 3D model
http://www.youtube.com/watch?v=e5kfKy0EBPE
Klik her og se en film fra nedtagningen af kirken.
http://www.youtube.com/watch?v=U6ATtDbMCzs&feature=related
Klik her og læs mere om Mårup Kirke og nedtagningen http://www.nationalmuseet.dk/graphics/Klub/JanuarTB.pdf
søndag den 23. januar 2011
Uddrag af Babbettes Gæstebud.
Heri tog hun dog fejl.
En time senere begyndte det at sne, og et så tæt snefald som det der fulgte, var der ingen i byen som havde oplevet før.
Næste morgen lå sneen så højt, at folk med nød og næppe kunne presse deres døre op. Og mange år efter berettedes det hvordan byens ruder var så tykt klinet til med sne , at et antal gode borgere havde været ude af stand til at se den frembrydende morgen, og var sovet videre et helt døgn igennem.
Uddrag fra Babettes Gæstebud.
"Har du ingen penge ? "spurgte søstrene. ...
"Men de ti tusind francs!"
"Ja, hvad skal man sige.." sagde Babette "Prisen på en middag på Café Anglais var titusind francs".
.. "Kære Babette, du skulle ikke have givet alle pengene ud for vores skyld" ...
"Nej, for jeres skyld."
"Jeg er en stor kunstner, mesdames"
"Så bliver du fattig hele dit liv" sagde Martine.
"Nej, en kunstner er aldrig fattig"
Men alle disse mennesker, du nævnte" sagde Philippas. "alle fyrster og stormænd i Paris, babette! Du kæmpede jo imod dem. Du var jo communard ! (oprører) De folk du talte om, lod din mand og din søn skyde. Hvordan kan du sørge over dem?"
Babettes øjne mødte Philippas som et par svære kanoner - til forsvar og angreb.
"Ja, jeg var communard.
Og de folk jeg nævnte var grusomme.
De lod folket i Paris sulte, de undertrykte de fattige og forvanskede lovene ....
Prise være herren ... og Den Hellige Jomfru jeg stod på barikaden.
Jeg har ladet geværet for mine mandfolk, mine arme var sorte af krudtrøg.
Jeg trådte i blod, mine strømpefødder var gennemvædet -
Og dog mesdames, jeg rejser ikke tilbage.
Disse mennesker tilhørte mig ... Jeg kunne gøre dem lykkelige.
De blev opdraget og uddannet til at forstå, hvor stor en kunstner jeg er."
Menu.
En middag for 12 på café Anglais i Paris kostede 10.000 F.
Babette aflevede en indfkøbsliste til en sømand i Frederikshavn.
Hvordan mon babettes indkøbsliste så ud ?
Babette skulle bl.a. bruge alle disse madvarer:
Æg, smør, en stor levende skildpadde, hvidløg, nellike, basilikum, merian, timean, koriander, peber, Madeira vin.
Ægte russisk kaviar, creme fraiche, hvedemel, mælk.
Champagne. Rødvin Bourgogne. Sherry.
Levende fugle (vagtler), trøfler, fransk foie-gras, sorte oliven, grønne oliven.
Citroner. Smørdej. Olivenolie. Salt og peber.
5 forskellige Franske oste fra forskellige egne. Avokado. Vindruer. Ananas. Dadel. Banan. Fersken. Granatæbler. Mango. Kiwi. Icablommer. Friske figener.
Eksotiske frugter og appelsiner m.m.
Kaffe. Rom.
1) Hvilke af disse madvarer skulle Babette skaffe fra Frankrig ?
2) Hvilke af disse varer kunne købmanden i byen mon skaffe til hende ?
3) Hvilke andre ting tror du hun købte / skaffede også ?
fredag den 21. januar 2011
torsdag den 20. januar 2011
Karen Blixen Museet
Her kan du bl.a. også se et filmklip, hvor du kan høre, hvordan hun talte.
Se filmklippet her: TRYK HER!
Nedenstående om Karen Blixens forfatterskab er kopieret fra museets hjemmeside.
FORFATTERSKABET |
"Jeg tror man må opleve noget, førend man kan samle sin Personlighed i nogen slags kunst, men jeg tror man siden kan omsætte det igen i Kunsten", skrev Karen Blixen til sin mor fra Afrika i 1917. Der går imidlertid en halv snes år, før hun for alvor begynder at skrive på de fortællinger, som i 1934 bliver udgivet i Amerika med titlen Seven Gothic Tales og året efter udkommer i Danmark som Syv fantastiske fortællinger. På det tidspunkt har Karen Blixen ikke bare oplevet "noget", som hun skriver til moderen. Hun har levet i to vidt forskellige kulturer, og personligt har hun gennemlevet dramatisk store udsving i tilværelsen - fra intens lykke og et liv i frihed, til livstruende fortvivlelse og fastlåshed. HUMORISTISK OG FILOSOFISK FORFATTERSKAB Det er bemærkelsesværdigt, at Karen Blixens forfatterskab på én gang fascinerer millioner af almindelige læsere og udfordrer den mest kræsne litteraturforsker. Man kan helt forudsætningsløst gå om bord i hendes fortællinger og blive godt underholdt, fordi hun besidder evnen til at fortælle en god - og det vil blandt andet sige elementært spændende - historie. Samtidig rummer fortællingerne ekstravagant humor, samt viden om skjulte motiver bag menneskers handlinger, om længsler og håb, om vanskeligheden ved at forstå sig selv, og om at forvilde sig på livets veje, men først indse det, når det er for sent at vende om. Det er med andre ord også et filosofisk forfatterskab, som bærer præg af, at Karen Blixen var en moden og erfaren kvinde på 48 år, da den første samling fortællinger udkommer. Desuden var hun frygtløs i den forstand, at hun var hævet over sin samtids herskende smag og ‘rigtige´ meninger i både politisk og ideologisk betydning. ALTID EN GÅDE TILBAGE Men selvom filosofiske og eksistentielle spørgsmål ofte drøftes af fortællingernes personer, når de aldrig til definitive konklusioner. Der resterer altid en gåde i Karen Blixens fortællinger. Derfor er forfatterskabet til stadighed genstand for nye fortolkninger, og derfor er der - som i al stor kunst - den parallellitet mellem det skabte og det virkelige liv, at heller ikke det virkelige liv formår vi at sætte på endegyldige formler. Hvad siger museet om Karen Blixens måde at skrive historier på? Og kan du genkende det billede i Babettes Gæstebud? (Svar som en kommentar til dette indlæg) |
torsdag den 13. januar 2011
Karen Blixen
Mit afrika er en historie fra hendes eget liv. Karen Blixen flyttede til Kenya og giftede sig med sin halvfætter, Bror von Blixen Finecke. Parret blev dog skilt 11 år senere.
Denys Finch Hatton |
"Tre ting: Du skal have mod til at leve, du skal være i stand til at elske, og du skal have humor."
Rungstedlund |
torsdag den 6. januar 2011
Babettes gæstebud
En fortælling af Karen Blixen, en film af Gabriel Axel.
Filmen er fra 1987 og vandt en oscar for bedste udenlandske film.
Achille Papin og Philippa |
Martine, faderen og Philippa |
Babette, Martine og Philippa |